Jesus elsker dig! - jo joooooo, han har skam humor!

Wicca

"Wicca er en skov i sølvmånens lys... en lysning fortryllet af Feernes lys. Det er dugdråben på et kronblad af en nyligt udsprungn blomst, varmen af sommersolen på huden, efterårsbladenes falden fra træernes toppe og den bløde vintersne på jordens overflade. Det er lys, og mørke og alt det der ligger imellem. Det er vindens sang, og tidernes melodi. Det er livets symfoni! At være en heks er at være en helbreder, en lærer, en søger, en giver, og en beskytter af alle levende og alt der har liv. Hvis denne vej er din, må du træde den med ære og med lys!" (Dragonwood)

Nedenfor er en generel beskrivelse af religionen "Wicca" og der efter følger en beskrivelse af, hvad Wicca betyder for mig i mit liv og i min hverdag.

Jeg har ofte skoleelever, journalister m.v.  der stiller spørgsmål om hekserierne. De spørgsmål jeg gennem tiden med min hjemmeside har besvaret er nu lagt ind i FAQ.

Wicca er en nyhedensk naturreligion hvori indgår brug af magi. De hedenske religioner er kendetegnet ved at man ikke tror på én enevældig, maskulin Gud f.eks. Herren eller Allah. Af hedenske religioner kan f.eks. nævnes  Budismen, Hinduismen, indianernes livsfilosofi og grundtanker, mytologien - og Wicca.

Wicca religionen er meget gammel, så langt kan de fleste nok blive enige. Hvor gammel helt præcis vides ikke, men det diskuteres livligt. Der findes ca. 25.000 år gamle klippemalerier fra Frankrig som forestiller en mand med hjortehoved (Pan) og en højgravid kvinde - billeder som i dag tilbedes af mange wiccanere. Nogle hævder at wicca-troen kan føres direkte tilbage dertil og andre mener at kunne påvise noget andet. Det er vist en alment gældende antagelse at Moder Jord er blevet tilbedt tilbage til de tidligste folkeslag og symboliseret i en frodig kvindefigur. Disse kvindestatuetter kendes i mangfoldige afskygninger og fra vidt forskellige kulturer og steder på jorden igennem tiderne. Det er også almindeligt anerkendt at tidlige folkeslag havde medicinmænd og helt frem til vor tid finder man såkaldte "kloge koner" eller hekse. Om Wicca kan føres i direkte linie tilbage til disse tidlige naturreligioner skal jeg ikke gøre mig klog på, men at vores (wiccaneres) måde at anskue naturen og livet på tager sit udgangspunkt i disse tidlige naturreligioner er jeg ikke i tvivl.

Som wiccaner oplever man det guddommelige i selve naturen og i universet. SilverFaery skriver på www.wiccadk.dk meget betegnende, at "Naturen er vores alter og kirke". Jeg vil tro at de fleste udøvere af wicca anerkender en eller anden form for højere guddommelig kraft, hvorfra hele universet udgår.  Denne guddommelige kraft som vi tror på personificeres ved to skabninger: Gudinden og Guden. (Den frugtbare Kvinde og Den hornede Gud). Disse to symboliseres ligeledes i månen og solen. 

Jeg er ikke bekendt med om Wicca har nogen egentlig skabelsesberetning, men det er vist nok almindeligt udbredt blandt wiccanere at anskue skabelsesværket som en proces mellem Gudinden (den frugtbare) og Guden (den befrugtende). I Wicca er det disse to guder (og deres respektive egenskaber) man lovpriser for deres forbindelse med naturen og med skabelsen og det er ligeledes gennem bøn, magiske ritualer og lovprisning af disse to guder at wiccanere søger at opnå kontakt med den højere guddommelige kraft.

I wiccatroen er det altså ikke centralt eller væsentligt med den egentlige skabelseshistorie, jeg tror personligt at wiccanere er for ydmyg overfor det guddommelige til at begynde at gisne om hvordan skabelsen foregik. I stedet fokuseres på alle de ufatteligt mangfoldige livscyklusser som omgiver os i Naturen. Disse spiller en væsentlig rituel symbolsk betydning i troen. Det drejer sig om: såning, spiring, vækst, høst, lagring, død, hvile og genfødsel.

De to overordnede og helt centrale cykluser er månens, som symboliserer Gudinden - og solens gennem et år, som symboliserer Guden.

Gudinden er en trefoldig gudinde (jomfru, moder og klog gammel kone). Fuldmånen fejres af wiccanere som en tilbedelse af Gudinden, og månens cyklus anvendes også i forbindelse med udøvelse af magi. Man tiltrækker "ønsket" når månen er tiltagende og frastøder "uønsket" når månen er aftagende. Magien er stærkest ved fuldmåne og svagest ved nymåne.

Solens cyklus igennem året fejres med højtidelige fester, sabbatter. Jordens frugtbarhed er afhængig af solens lys og varme og årets gang (og i overført betydning selve livets cyklus) markeres med i alt 8 sabbatter.

31. oktober: SAMHAIN (død) - nytår 21. december: YULE (hvile) - Midvinter 1. februar: IMBOLG (genfødsel) 21-23. marts: OSTARA (såning) - forårsjævndøgn 30. april: BELTANE (spiring) 20-23. juni: LITHA (vækst) - midsommer 31. juli: LAMMAS (høst) 21-23. september: MABON (lagring) - efterårsjævndøgn

At uddybe hver enkelt sabbat her vil være alt for omfattende. Der vil jeg blot endnu en gang henvise interesserede til den meget fine og omfattende beskrivelse som findes på www.wiccadk.dk. Kort vil jeg sige at hver enkelt sabbat har sit eget tema indenfor livscyklussen (i parantes ovenfor) og forskellige traditioner til festligholdelsen af sabbatten som kan spores tilbage til vores forfædre. Alle sabbatter er glædesfester hvor livet hyldes og kærligheden til og pagten med Naturen samt tilbedelsen af det guddommelige er i fokus.

Der findes ikke megen skriftlig dokumentation indenfor wicca (her tænker jeg på gamle hellige skrifter). Wicca traditionen har været overleveret mundtligt og gennem oplæring ofte indenfor familien gennem generationer. Det er først i vores moderne informationssamfund at traditionerne bliver formidlet så effektivt at religionen er blevet tilgængelig for alle. Der findes stadig grene af wicca der hævder at man ikke er "ægte heks" før man har  gennemgået en oplæring og er blevet indviet, men denne holdning vil et flertal af wiccanere ryste på hovedet af. Hvis man har sat sig grundigt ind i tingene, hvis man føler det giver mening og man tror på og aktivt udøver Wicca og til stadighed søger viden, så er man wiccaner.

Wiccanere følger "The Wiccan Rede" som er "loven" indenfor wicca-troen. Den findes i hvert fald i to versioner som i det store og hele lægger sig meget tæt op af hinanden. Hvilken der er den oprindelige og hvorfra den stammer ved jeg ikke, ej heller hvor gammel den er. Det er en forholdsvis kort tekst skrevet på versefod. Teksten er temmelig kryptisk, men beskriver hvordan man kan leve sit liv magisk og så giver den nogle få  leveregler som wiccanere bør overholde. Du kan finde teksten i sin fulde ordlyd på... ja selvfølgelig bl.a. www.wiccadk.dk Her nedenfor vil jeg komme med min personlige fortolkning af udsnit af teksten.

Teksten rummer ingen dommedagsprofetier (ingen skærsild og ingen opdeling i himlen og helvede) som man ofte finder i andre religioner. Til gengæld sættes man selv til ansvar for sine handlinger gennem Den trefoldige Lov både i dette liv og i kommende inkarnationer. Denne lov er enkel - "alt hvad man gør af ondt og godt kommer trefold tilbage". Det siger næsten sig selv at ingen wiccaner med respekt for sig selv bevidst ønsker at gøre skade eller ondt når man ved at det trefold vender tilbage til en selv. Dette burde en gang for alle banke en kæmpe pæl gennem myten om at hekse er onde kvinder som står i pagt med satan selv.

Loven siger også at vi skal:

Leve og lade Leve
Omsat i mere mundret og forståeligt dansk betyder dette at vi skal respektere hinanden og de valg vi hver især træffer her i livet. Det kan vel næsten betegnes som Wiccas bud på næstekærligheden. Samtidig siger loven også at følger vi tåber så får vi tåber som venner. Altså, vi respekterer andres valg her i livet, men samtidig vælger vi selv med omhu hvem vi vil omgås og hvad vi vil indlade os på.

Vi skal tage som vi har at give - og beskytte Naturen, velsignet af Gudinden
Vi skal respektere naturen og ikke drive rovdrift på den, men altid sørge for at give tilbage og opretholde balancen.

Og - Hvis det skader ingen, gør som vi lyster med disse ord gøres vi selv ansvarlige for vores handlinger overfor vores medmennesker og naturen - vi må gøre alt hvad vi har lyst til, når blot det ikke gør skade......enkelt og dog helt "om sig gribende!"

Omkring de magiske anvisninger foreskriver The Wiccan Rede bl.a. at for at ens formularer skal få styrke, så skal de rime og have rytme (messes, synges og måske ligefrem danses til). Omkring ritualerne og magien tror jeg at det er anerkendt blandt solitære wiccanere, at man prøver sig frem og selv finder de fremgangsmåder der virker. Det, som det handler om under udførelsen af magi er, at man ved hjælp af de virkemidler man finder det naturligt at benytte bliver i stand til at opnå kontakt med det guddommelige og derved finde styrken til den magi man ønsker at udøve. Der er dog en hel stribe anvisninger af hvornår man gør hvad i forhold til hvilken form for magi man vil udøve på bestemte årstider og efter hvor i månens cyklus man befinder sig. Der er af wiccanere formuleret en stribe konkrete etiske regler for hvilke former for magi man må benytte og til hvad. Disse etiske regler er fortolkninger der bl.a. søger at vejlede i hvordan The Wiccan Rede overholdes.

Endelig så er Wicca en "kærlighedens religion" - en sensuel / seksuel og frugtbar religion. Al skabelse af liv foregår mellem to der elsker hinanden. Wiccanere finder vist ingen mening i begrebet "hor". Kærlighed og nydelse er noget smukt og helligt. Man skal mødes og skilles med glæde. Man skal se med blide øjne, røre med blide hænder, tale lidt og lytte meget. Sandhed og kærlighed går hånd i hånd, bryder du den ene, mister du den anden. Kort og godt - man skal leve sit liv ærligt og kærligt.